Gratis "sample" prøvekorrekturlæsning af tekster længere end 11000 ord tilbydes.

Engelsk korrektur

Engelskkorrektur.dk tilbyder korrekturlæsning af engelske tekster. Denne sider handler om de oftest benyttede referencestilarter, som jeg ser hos mine kunder. For artikler, kandidat- og ph.d.-afhandlinger spørger jeg altid kunden hvilken referencestil, der er anvendt inden korrekturen sættes igang.

Prisen for de fleste opgaver beregnes efter modellen DKK 137,- plus DKK 0,081 pr. ord. Læs mere på forsiden. Vigtigt - det er der alle oplysninger om korrekturservicen kan læses.

Alle får et tilbud på en tekst, de mailer. Der er imidlertid kommet en mulighed for at beregne prisen selv. Indtast oplysninger nedenfor og du får en pris (virker ikke i Internet Explorer).

Ord: , sider: . Pris: DKK 

1919.00

ex moms.

Referencesystemer

• Chicago - fodnoter og slutnoter
• Chicago - forfatter og datering
• APA referencesystemet
• ASA referencesystemet
• AMA referencesystemet

Chicago referencesystemet – fodnoter og slutnoter.

I Chicago referencestilen kan anvendes to forskellige former for citationstypografier. Man bruger i den ene stil fodnoter (eller slutnoter) i teksten, plus en valgfri referenceliste i slutningen af ​​dokumentet.
I den anden stil bruger man forfatter og tidsreferencer i teksten, plus en referenceliste i slutningen af ​​dokumentet. Generelt bør disse stilarter ikke blandes. Her gennemgås først den version, hvor der anvendes fod- og slutnoter.

Notenumre sættes efter punktum.

Bemærk at nummerering, med tal, følger efter tegnsætning. Numre følger efter alle skilletegn [. ! ? , : ; " ) ]. Der er dog to undtagelser: Tal går før en lang tankestreg ( - ), og de ​​kan placeres i en parentes, hvis noten refererer til en enkelt del af materialet.

Eksempler:

All researchers—with the exclusion of one¹—agree that climate change is real.
Nearly all researchers who participated insist that climate change is real. (One notable researcher, however, disagrees.)²
The study found that the lowest quartile (the so-called “remedials”³) in fact performed as well as the highest quartile on several of the tests.

Notereferencer er forskellige fra bibliografiske referencer.

Hvis du ikke har lavet en referenceliste, bruges hele citationer første gang, du nævner kilden i dit noteapparat (nederst på siden). Efter dette bruges en kort reference. Hvis du har en referenceliste, brug da korte referencer i alle dine noter; den fulde reference kan efterspores i referencelisten.

Eksempler:

¹ Diane Larsen-Freeman and Lynne Cameron, Complex Systems and Applied Linguistics (Oxford: Oxford University Press, 2008), 149–150. [komplet citation]
² Keith Brown, Encyclopedia of Language and Linguistics, 2nd ed. (Oxford: Elsevier, 2006), ii–iv. [komplet citation]
³ Larsen-Freeman and Cameron, Complex Systems and Applied Linguistics, 230. [kort citation]

Husk, at begge disse formater er forskelligt fra det format, der anvendes i referencelisten. Se afsnittet "reference-formatering" for flere eksempler.

For flere kilder et sted

For flere kilder på ét sted, skal du bruge en note. Alle de kilder, der inkluderes i denne note adskilles med et semikolon (;). Du kan bruge korte citater efter ovenstående regler.

Eksempler:

¹ Diane Larsen-Freeman and Lynne Cameron, Complex Systems and Applied Linguistics (Oxford: Oxford University Press, 2008), 149–150; Royston Greenwood et al., The SAGE Handbook of Organizational Institutionalism (Thousand Oaks, CA: Sage Publications, 2008).
³ Larsen-Freeman and Cameron, Complex Systems and Applied Linguistics, 149–150; Greenwood et al., The SAGE Handbook of Organizational Institutionalism.

Vær forsigtig ved brug af det latinske ”Ibid.”

I Chicago stilarten skrives “Ibid.” med stort og det bør efterfølges af et punktum (.). Der refereres kun til forrige reference. “Ibid.” kan dog bruges med eller uden sidenummerering uafhængigt af den originale reference.

Eksempler:

¹ Diane Larsen-Freeman and Lynne Cameron, Complex Systems and Applied Linguistics (Oxford: Oxford University Press, 2008), 149–150.
² Ibid., 167.

³ Ibid.

Reference-formatering.

Den væsentligste forskel mellem note-referencer og litteraturliste-referencer er, at den førstnævnte bruger kommaer (,) hvor sidstnævnte bruger punktum (.).

Bemærk i øvrigt, at:

• Forfattere : Brug ikke initialer for fornavne. Forfattere skrives med fornavnet først, undtaget den første forfatter. For mere end tre forfattere/redaktører kan man bruge ”et al.” for flere forfattere i fodnoter, men ikke i referencelisten. Brug ”og” for flere forfattere – brug ikke &.
• Titler : Hele publikationer (bøger, tidsskrifter) skrives op i kursiv. Sæt dele af publikationer (kapitler, artikler i antologier) og upublicerede arbejder i ”anførselstegn”. Alle ord i titlen starter med stort, dog undtagen og, ved den, hos af osv. Vigtige hele ord i titlen kan også skrives med kun store bogstaver.
• Byer : For byer som er velkendte eller som kan forveksles med andre byer (fx Cambridge), bruges en delstatsforkortelse eller en landeforkortelse (fx Cambridge MA or Cambridge UK – MA for Massachusetts og UK for United Kingdom). For trykkesteder i USA bruges delstatsforkortelser.
• Sider : Brug bindestreg (–) for angivelse af fra og til ved sidetal. I det andet sidenummer angives kun cifre, der er anderledes end det første ciffer, men brug altid mindst to cifre.

Bøger med forfatter(e)

Referenceliste	Larsen-Freeman, Diane, and Lynne Cameron. Complex Systems and Applied Linguistics. Oxford: Oxford University Press, 2008.
Komplet reference	Diane Larsen-Freeman and Lynne Cameron, Complex Systems and Applied Linguistics (Oxford: Oxford University Press, 2008), 149–50.
Kort reference	Larsen-Freeman and Cameron, Complex Systems and Applied Linguistics, 149–50.

Bøger med redaktør(er)

Referenceliste	Greenwood, Royston, Christine Oliver, Roy Suddaby, and Kristen Sahlin-Anderson, eds. The SAGE Handbook of Organizational Institutionalism. Thousand Oaks, CA: Sage Publications, 2008.
Komplet reference	Royston Greenwood et al., eds., The SAGE Handbook of Organizational Institutionalism (Thousand Oaks, CA: Sage Publications, 2008), 230.
Kort reference	Greenwood et al., The SAGE Handbook of Organizational Institutionalism, 230.

Bøger, udgaven forskellig fra første udgave

Referenceliste	Brown, Keith, ed. Encyclopedia of Language and Linguistics. 2nd ed. Oxford: Elsevier, 2006.
Komplet reference	Keith Brown, ed., Encyclopedia of Language and Linguistics, 2nd ed. (Oxford: Elsevier, 2006), ii–iv.
Kort reference	Brown, Encyclopedia of Language and Linguistics, 2nd ed., ii–iv.

Kapitler i redigerede bøger

Referenceliste	Hudson, Richard. “Word Grammar.” In Encyclopedia of Language and Linguistics, 2nd ed., edited by Keith Brown, vol. 13, 633–42. Oxford: Elsevier, 2006.
Komplet reference	Richard Hudson, “Word Grammar,” in Encyclopedia of Language and Linguistics, 2nd ed., ed. Keith Brown, vol. 13 (Oxford: Elsevier, 2006), 633–42.
Kort reference	Hudson, “Word Grammar,” 633–42.

Artikel i tidsskrifter

Referenceliste	Hockett, Charles Francis. “A Course in Modern Linguistics.” Language Learning 8, no. 3–4 (1958): 73–75.
Komplet reference	Charles Francis Hockett, “A Course in Modern Linguistics,” Language Learning 8, no. 3–4 (1958): 74.
Kort reference	Hockett, “A Course in Modern Linguistics,” 74.

Afhandling eller speciale

Referenceliste	Engdahl, Elisabet. “The Syntax and Semantics of Questions in Swedish: A Dissertation.” PhD diss., University of Massachusetts, 1980.
Komplet reference	Elisabet Engdahl, “The Syntax and Semantics of Questions in Swedish: A Dissertation” (Ph.d. diss., University of Massachusetts, 1980), 62.
Kort reference	Engdahl, “The Syntax and Semantics of Questions in Swedish: A Dissertation,” 62.

Konference-paper eller præsentation

Hvis ’et paper’ er blevet publiceret i en samling af konferenceoplæg skal det citeres som et kapitel i en publiceret bog. Hvis det er publiceret i et tidsskrift, skal det citeres som i et tidsskrift (nævnt ovenfor). For upublicerede præsentationer bruges følgende format:

Referenceliste	Steriopolo, Olga. “Gender-Class Correlation: A Case Study of Russian.” Paper presented at the Hawaii International Conference on Arts and Humanities, Honolulu, HI, January 2009.
Komplet reference	Olga Steriopolo, “Gender-Class Correlation: A Case Study of Russian” (presentation, Hawaii International Conference on Arts and Humanities, Honolulu, HI, January 2009).
Kort reference	Steriopolo, “Gender-Class Correlation: A Case Study of Russian.”

Chicago referencesystemet – forfatter og datering

Ovenfor er Chicago systemet med bruger af fodnoter (eller slutnoter) i teksten, plus en valgfri referenceliste i slutningen af ​​dokumentet blevet forklaret. Det andet Chicago referencesystem bruger forfatter og datering i referencer i teksten, plus en referenceliste i slutningen af ​​dokumentet.

Skriv op til tre forfattere i teksten

Skriv op til tre forfattere, redaktører og år for publicering i selve teksten. Du må ikke sætte et komma mellem forfatter og år. For kilder med mere end én forfatter eller redaktør, brug "og" i både sætning og citat, brug ikke og-tegnet (&). Henvisningen bør komme før sætningens afsluttende punktum.

Eksempler:

Smith and Wesson (2010) claim that many institutions and journals use Chicago style.
Many institutions and journals use Chicago style (Smith and Wesson 2010).
Smith, Wesson, and Colt confirmed that lots of institutions and journals use Chicago style (2011).
More than half of all sociology students surveyed were familiar with ASA (Smith, Wesson, and Colt 2011).

For referencer med fire eller flere forfattere skrives den første forfatter efterfulgt af ”et al.”

Eksempler:

Jones et al. (2009) found that the number of institutions that use Chicago style is on the rise.
One study found that the number of institutions that use Chicago style is on the rise (Jones et al. 2009).

Angiv sidetal med et komma (,) eller uden en markering.

Hvis år for publicering er medtaget sidst i citationen, sættes sidetallet efter et komma i parentes (,). Hvis år er medtaget efter forfatter(ne) i teksten, sættes sidetallet kun i parentes (). Brug en kort tankestreg (-) for rækkevidden af en sidehenvisning.

Eksempler:

Smith et al. (2011) stated that “humanities students should become familiar with Chicago style in their first semester” (50).
Smith et al. stated that “humanities students should become familiar with Chicago style in their first semester” (2011, 50).
Smith et al. stated that “humanities students should become familiar with Chicago style in their first semester” (2011, 50–51).

Adskil flere kilder med et semikolon (;).

Skriv flere kilder i et sæt parenteser () adskilt med semikolon (;). Er der tale om den samme eller de samme forfatter(e) bruges komma til at adskille dem, medmindre sidetal er inkluderet. I det sidste tilfælde kan man adskille med semikolon. Du bør enten ordne kilderne alfabetisk eller efter dato.

Eksempler:

Numerous authors claim that this phenomenon is specific to the United States (Smith 1999, 2000; Smith and Wesson 2010; 2011, 176; Smith, Wesson, and Colt 2008).
I dette eksempel er fem kilder citeret: Smith (1999), Smith (2000), Smith og Wesson (2010), Smith and Wesson (2011, 176), og Smith, Wesson, and Colt (2008).

Referencelisteformater

• Forfattere: Brug ikke initialer for fornavne. Forfattere skrives op med fornavnet først, undtagen den første forfatter. Brug ”og” for flere forfattere – brug ikke ”et al." eller &.
• Titler: Hele publikationer (bøger, tidsskrifter) skrives med kursiv. Sæt dele af publikationer (kapitler, artikler i antologier) og upublicerede arbejder i ”anførselstegn”. Alle titler skrives med stort startbogstav, og vigtige ord kan skrives alene med stort.
• Byer: For byer som er velkendte eller som kan forveksles med andre byer (f.eks. Cambridge), bruges en delstatsforkortelse eller en lande forkortelse (f.eks. Cambridge MA or Cambridge UK – MA for Massachusetts og UK for United Kingdom). For trykkesteder i USA bruges delstatsforkortelser.
• Sider: Brug bindestreg (–) for rækker af sider. I det andet sidenummer i en række sider angives kun cifre, der er anderledes end det første ciffer, men husk at bruge mindst to cifre, fx omskrives siderne ”163 til 168” til ”163-68”).

Bøger med forfatter(e).

Larsen-Freeman, Diane, and Lynne Cameron. 2008. Complex Systems and Applied Linguistics. Oxford: Oxford University Press.

Bøger med redaktør(er)

Greenwood, Royston, Christine Oliver, Roy Suddaby, and Kristen Sahlin-Anderson, eds. 2008. The SAGE Handbook of Organizational Institutionalism. Thousand Oaks, CA: Sage Publications.

Bøger, med udgivelse forskellig fra den første udgave

Brown, Keith, ed. 2006. Encyclopedia of Language and Linguistics. 2nd ed. Oxford: Elsevier.

Kapitler i en redigeret bog.

Hudson, Richard. 2006. “Word Grammar.” In Encyclopedia of Language and Linguistics, 2nd ed., edited by Keith Brown, vol. 13, 633–42. Oxford: Elsevier.

Tidsskriftsartikler

Hockett, Charles Francis. 1958. “A Course in Modern Linguistics.” Language Learning 8, no. 3–4: 73–75.

Afhandlinger, specialer.

Engdahl, Elisabet. 1980. “The Syntax and Semantics of Questions in Swedish: A Dissertation.” PhD diss., University of Massachusetts.

Konference paper eller præsentation

Hvis ’et paper’ er blevet publiceret i en samling af konferenceoplæg skal det citeres som et kapitel i en publiceret bog. Hvis det er publiceret i et tidsskrift skal det citeres som i et tidsskrift (nævnt ovenfor). For upublicerede præsentationer bruges følgende format:
Steriopolo O. Gender-class correlation: a case study of Russian. Paper presented at: Hawaii International Conference on Arts and Humanities; January 2009; Honolulu, HI.

APA referencesystem.

APA bruger et forfatter- og datobaseret system. Både citationer i teksten og i referencelisten kan være svære at skrive korrekt på grund af et omfattende krav til tegnsætningen. Særlig opmærksomhed er påkrævet hvis et automatisk citationssystem skal læse dine referencer korrekt. Denne artikel handler om hyppige fejl, der opstår, når man bruger APA referencesystemet.

Liste på op til fem forfattere i citationer.

Når man skriver en reference med op til fem forfattere eller redaktører, og år for offentliggørelse/publikation, skal der sættes et komma mellem den sidste forfatter og årstallet. For kilder med mere end én forfatter, eller redaktør, bruges "og" i teksten og og-tegn (&) i referencelisten. Henvisningen i teksten bør komme før sætningens afsluttende punktum.

Eksempler:

Smith and Wesson (2010) claim that many institutions and journals use APA style.
Many institutions and journals use APA style (Smith & Wesson, 2010).

For referencer med tre til fem forfattere, laves en liste med alle forfattere i første henvisning. I efterfølgende citater bruges "et al."

Eksempler:

First citation: Smith, Wesson, Colt, and Tennant confirmed that lots of institutions and journals use APA style (2011).
Later citations: More than half of all psychology students surveyed were familiar with APA (Smith et al., 2011).
For referencer med seks eller flere forfattere skrives den første forfatter efterfulgt af forkortelsen “et al.”

Eksempler:

Jones et al. (2009) found that the number of institutions that use APA style is on the rise.
One study found that the number of institutions that use APA style is on the rise (Jones et al. 2009).

Angiv sidetal med "p." eller "pp."

Hvis år er medtaget i citatet, inkludér sidetallet efter et komma ( , ). Brug "p." for en side og "pp." for flere sider.

Eksempler:

According to Smith and Wesson (2010, p. 144), APA style is used by 47% of institutions and 58% of journals.
According to Smith and Wesson (2010), APA style is used by 47% of institutions and 58% of journals (pp. 144-145).
APA style is used by 47% of institutions and 58% journals (Smith & Wesson, 2010, pp. 144-145).

Adskil flere kilder med et semikolon (;).

Anbring flere kilder i et sæt parenteser (), separeret af semikolon (;). Flere kilder fra samme forfatter er adskilt af et komma, medmindre man har sidenumre, som også adskilles af semikolon. Kilder bør ordnes alfabetisk.

Eksempler:

Numerous authors claim that this phenomenon is specific to the United States (Smith, 1999, 2000; Smith & Wesson, 2010; 2011, p. 50; Smith, Wesson, & Colt, 2008).

I ovenstående eksempel nævnes fem kilder: Smith (1999), Smith (2000); Smith og Wesson (2010); Smith og Wesson (2011, p. 50), og Smith, Wesson og Colt (2008).

APA referencelisteformater

• Forfattere: Brug initialer for fornavne og mellemnavne, efterfulgt af et punktum (.). Forfattere opføres alfabetisk med efternavn først. Brug (&) for flere forfattere. Brug ikke ”et al.”
• Tidspunkter: Publikationsår sættes altid i parentes.
• Titler: Skriv hele arbejder (bøger, tidsskrifter) i kursiv. Brug ikke citater. Skriv tidsskrifters titler med kursiv (skriv vigtige ord med stort), men skriv alle andre (bøger inklusive) som sætninger med normale typer (med stort første bogstav).
• Byer i USA: Alle delstatsforkortelser for byernes trykkesteder tilføjes i stedet for fulde delstatsnavne (fx CA for Californien, NY for New York, etc.).

Bøger med forfatter (e)

Larsen-Freeman, D., & Cameron, L. (2008). Complex systems and applied linguistics. Oxford: Oxford University Press.

Bøger med en eller flere redaktører

Greenwood, R., Oliver, C., Suddaby, R., & Sahlin-Anderson, K. (Eds.). (2008). The SAGE handbook of organizational institutionalism. Thousand Oaks, CA: Sage Publications.

Bøger, andre udgave end den første

Brown, K. (Ed.). (2006). Encyclopedia of language and linguistics (2nd ed.). Oxford: Elsevier.

Kapitler i redigerede bøger

Hudson, R. (2006). Word Grammar. In K. Brown (Ed.), Encyclopedia of language and linguistics (2nd ed.) (Vol. 13) (pp. 633-642). Oxford: Elsevier.

Artikel i tidsskrift

Hockett, C. F. (1958). A course in modern linguistics. Language Learning, 8(3-4), 73-75.
* Bemærk at bindets nummer, ikke kun den samlede udgivelse, er skrevet med kursiv.

Specialer/afhandlinger.

Engdahl, E. (1980). The syntax and semantics of questions in Swedish: A dissertation. (Unpublished doctoral dissertation). University of Massachusetts, Amherst, MA.

Konference paper eller præsentation

Hvis ’et paper’ er blevet publiceret i en samling af konferenceoplæg skal det citeres som et kapitel i en publiceret bog. Hvis det er publiceret i et tidsskrift skal det citeres som i et tidsskrift (nævnt ovenfor). For upublicerede præsentationer bruges følgende format:

Steriopolo O. Gender-class correlation: a case study of Russian. Paper presented at: Hawaii International Conference on Arts and Humanities; January 2009; Honolulu, HI.

ASA referencesystem

ASA bruger et forfatter-dateringssystem baseret på Chicago systemet. Der er to måder hvorpå man kan angive sidetal i henvisninger. Det er vigtigt at bruge den korrekte baseret på resten af ​​oplysningerne i teksten og referencen.

Anbring op til tre forfattere i henvisningerne

Skrive op til tre forfattere, redaktører og år for publicering når du henviser til en kilde. Du må ikke sætte et komma mellem forfatter og år. For kilder med mere end én forfatter eller redaktør, brug "og" i både sætning og citat, brug ikke (&). Henvisningen bør komme før sætningens afsluttende punktum.

Eksempler:

Smith and Wesson (2010) claim that many institutions and journals use ASA style.
Many institutions and journals use ASA style (Smith and Wesson 2010).

For referencer med tre forfattere, anbringes alle forfattere i den første henvisning. I efterfølgende referencer bruges ”et al.”

Første henvisning: Smith, Wesson, and Colt confirmed that lots of institutions and journals use ASA style (2011).

Efterfølgende henvisninger: More than half of all sociology students surveyed were familiar with ASA (Smith et al. 2011).
For henvisninger til kilder med fire eller flere forfattere, skriv den første forfatter og brug "et al."

Eksempler:

Jones et al. (2009) found that the number of institutions that use ASA style is on the rise.
One study found that the number of institutions that use ASA style is on the rise (Jones et al. 2009).

Sidenumre indikeres med et kolon ( : ) eller med et “p.” for pagina eller ”pp.”

Hvis årstal er medtaget i citatet, inkluderes sidetallet efter et kolon (:). Hvis årstallet er i teksten, sæt da sidetallet efter "p." i parentes (). Brug "pp." hvis der er flere sider.

Eksempler:

Smith et al. (2011) stated that “sociology students should become familiar with ASA style in their first semester” (p. 50).
Smith et al. stated that “sociology students should become familiar with ASA style in their first semester” (2011:50).
Smith et al. (2011) stated that “sociology students should become familiar with ASA style in their first semester” (pp. 50-51).

Adskil flere kilder med et semikolon (;).

Opstil flere forskellige kilder i en parentes og adskil dem med et semikolon (;).

Flere kilder fra samme forfatter skal adskilles af komma, medmindre man har sidetal, i hvilket tilfælde de skal adskilles af semikolon. Man kan enten ordne kilder alfabetisk eller efter dato.

Eksempler:

Numerous authors claim that this phenomenon is specific to the United States (Smith 1999, 2000; Smith and Wesson 2010; 2011:176; Smith, Wesson, and Colt 2008).

I ovenstående eksempel er der nævnt fem kilder: Smith (1999), Smith (2000), Smith og Wesson (2010), Smith og Wesson (2011:176), og Smith, Wesson, og Colt (2008).

Referencelisteformater

• Forfattere: Brug ikke initialer for fornavne. Forfattere skrives med fornavnet først, undtaget er den første forfatter. Brug ikke ”et al." eller (&).
• Titler: Hele publikationer (bøger, tidsskrifter) skrives op i kursiv. Sæt dele af publikationer (kapitler, artikler i antologier) og upublicerede arbejder i ”anførselstegn”. Sæt dele af publikationer (kapitler, artikler) og upublicerede værker (afhandlinger, monografier, præsentationer) i “anførselstegn”. Alle ord i titler begynder med stort. (skriv vigtige ord kun med stort).
• Byer i USA: Alle delstatsforkortelser for byernes trykkesteder tilføjes i stedet for fulde delstatsnavne (f.eks. CA for Californien, NY for New York, etc.). For lande bruges f.eks. UK.
• Sider: I det andet sidenummer i en række sider angives kun cifre der er anderledes end det første ciffer, men husk at bruge mindst to cifre i denne forbindelse. Fx omskrives siderne ”133 til 137” til ”133-37”.

Bøger med forfatter (e).

Larsen-Freeman, Diane, and Lynne Cameron. 2008. Complex Systems and Applied Linguistics. Oxford, UK: Oxford University Press.

Bøger med redaktør(er)

Greenwood, Royston, Christine Oliver, Roy Suddaby, and Kristen Sahlin-Anderson, eds. 2008. The SAGE Handbook of Organizational Institutionalism. Thousand Oaks, CA: Sage Publications.

Bøger, hvis udgave er en anden end den første.

Brown, Keith, ed. 2006. Encyclopedia of Language and Linguistics. 2^nd ed. Oxford, UK: Elsevier.

Kapitler i redigerede bøger

Hudson, Richard. 2006. “Word Grammar.” Pp. 633-42 in Encyclopedia of Language and Linguistics, vol. 13, 2^nd ed., edited by Keith Brown. Oxford, UK: Elsevier.

Artikler i tidsskrifter

Hockett, Charles F. 1958. “A Course in Modern Linguistics.” Language Learning 8(3-4):73-75.

Afhandlinger, specialer

Engdahl, Elisabet. 1980. “The Syntax and Semantics of Questions in Swedish: A Dissertation.” Ph.D. dissertation, Department of Linguistics, University of Massachusetts, Amherst, MA.

Konferencepaper eller præsentation

Hvis ’et paper’ er blevet publiceret i en samling af konferenceoplæg skal det citeres som et kapitel i en publiceret bog. Hvis det er publiceret i et tidsskrift skal det citeres som i et tidsskrift. For upublicerede præsentationer bruges følgende format:

Eksempler:

Steriopolo O. Gender-class correlation: a case study of Russian. Paper presented at: Hawaii International Conference on Arts and Humanities; January 2009; Honolulu, HI.

AMA referencer

AMA bruger et nummereret referencesystem. Referencer er nummererede i manuskriptet, svarende til fodnoter og slutnoter, og opført i slutningen af manuskriptet i den rækkefølge, de er nævnt i teksten. Vær derfor ekstra forsigtig, når du redigerer eller omskriver afsnit i dit manuskript! Referencenumrene skal rangordnes korrekt, både i manuskriptet og i referencelisten. Denne artikel dækker de hyppigste fejl der kan opstå, når du bruger AMA referencer og direkte citater.

Referencenumrene skal fremgå før nogle skilletegn, og efter andre.

Generelt set skal referencenumre komme efter tegnsætningstegnerne (.,!? "). Men ved tegn som koloner (:), semikolon (;) og lange tankestreger (-), og i parentes, hvis noten refererer til en enkelt del af parentetisk materiale, skal de i alle tilfældene stå før!

AMA style is used by the majority of medical journals¹; however, only 5% of medical students are familiar with the style,² and 82% of students use professional editing services at least once during their studies.³

Referencer til flere forfattere i teksten.

Når der henvises til flere forfattere i teksten sættes referencenummeret umiddelbart efter deres navne. For tre eller flere forfattere, oplistes den første forfatter og efterfuldt af det latinske "et al.", som er den latinske betegnelse for ’et alius’, eller som nedenfor:

Smith and Wesson⁴ found that only 35% of students had successfully formatted a research paper in the previous year.

Tennant and colleagues⁵ reported a 10% drop in the number of graduate students participating in dissertation-writing workshops.

For flere kilder bruges flere referencenumre.

For flere kilder på ét sted i teksten, bruges flere referencenumre, adskilt af et komma. For en række af på hinanden følgende referencenumre bruge en bindestreg (-).

AMA style is used by the majority of medical journals^1,3-5,8; however, only 5% of medical students are familiar with the style.^2,3

I de ovenstående eksempler, nævnes seks kilder er: 1, 3, 4, 5 og 8 i den første reference, og 2 og 3 (igen) i anden reference.

Sidenumre skrives som “p” og parenteser som ().

Når der refereres til en bestemt side tilføjes sidenummer i parentes efter referencenummeret. Brug ”p” uden mellemrum, som står for det latinske ’pagina’.

Numerous authors claim that this phenomenon is specific to the United States.^{1(p54),3(p176,178)}

I dette eksempel, citeres to kilder: 1 (side 54) og 3 (side 176 og 178).

Anvendes flere sider skrives dette som ”p.p.” som er en forkortelse pluralis paginae (pluralis af pagina eller 'side'). Refereres der fremad over et ubestemt antal sider, fordi slutsiden ikke er kendt anvendes ”ff.” hvor f står for folio (efterfølgende side eller sider), f.eks. p 127 ff. eller bare p 127 f.

Citationsformater:

• Forfattere: Brug initialer for fornavne og mellemnavne, uden punktum (.). Forfattere opføres alfabetisk med efternavn først. Brug ikke "og" eller tegnet (&) til flere forfattere. For kilder med syv eller flere forfattere, laves en liste over de første tre og derefter bruges "et al."
• Titler : Ved publikationer som bøger skrives titlen med kursiv. Ved tidsskriftsartikler skrives artiklens titel med kursiv.
• Artikler og kapitler startes med stort forbogstav (som en sætning). Brug ikke anførselstegn. Brug officielle MEDLINE journalforkortelser.
• Byer i USA : Alle delstatsforkortelser for byernes trykkesteder tilføjes i stedet for fulde delstatsnavne (f.eks. CA for Californien, NY for New York, etc.).

Bøger med forfatter(e).

Larsen-Freeman D, Cameron L. Complex Systems and Applied Linguistics. Oxford: Oxford University Press; 2008.

Bøger med editorer.

Greenwood R, Oliver C, Suddaby R, Sahlin-Anderson K, eds. The SAGE Handbook of Organizational Institutionalism. Thousand Oaks, CA: Sage Publications; 2008.

Bøger, udgave anden end den første.

Brown K, ed. Encyclopedia of Language and Linguistics. 2nd ed. Oxford: Elsevier; 2006.

Kapitel i en bog med editor.

Hudson R. Word grammar. In: Brown K, ed. Encyclopedia of Language and Linguistics. Vol. 13. 2nd ed. Oxford: Elsevier; 2006: 633-642.

Artikel i tidsskrift

Hockett CF. A course in modern linguistics. Lang Learn. 1958; 8: 73-75.

* Bemærk at den fulde titel af tidsskriftet er Language and Learning, men ’Lang Learn’ er den officielle forkortelse.

Speciale eller afhandling.

Engdahl E. The syntax and semantics of questions in Swedish: a dissertation [dissertation]. Amherst: University of Massachusetts; 1980.

* Siden staten Massachusetts (MA) er inkluderet i universitetets navn er det ikke nødvendigt at skrive delstatsforkortelsen efter Amherst.

Konference paper eller præsentation

Hvis ’et paper’ er blevet publiceret i en samling af konferenceoplæg skal det citeres som et kapitel i en publiceret bog. Hvis det er publiceret i et tidsskrift skal det citeres som et tidsskrift (nævnt ovenfor). For upublicerede præsentationer bruges følgende format:

Steriopolo O. Gender-class correlation: a case study of Russian. Paper presented at: Hawaii International Conference on Arts and Humanities; January 2009; Honolulu, HI.

| Information | Forside |

________